Healing
Healing er virkelig godt til at frigøre og forløse følelser, mindske tankemylder og reducere eller helt fjerne fysiske smerter.
Healing giver indre ro og velvære, både fysisk, følelsesmæssigt og på et åndeligt plan.
Krop og sind hænger sammen, og healingen gør, at mange oplever færre fysiske smerter og generelt bedre velvære.
Sådan foregår det:
Vi snakker om dine udfordringer, og herefter kommer du på briksen. Jeg arbejder med din energi og de følelser, som udløser dit ubehag eller smerter. Healingen er intens, og du kan risikere at få det utrolig godt allerede efter én healing.
Gennem healingen finder vi sammen ud af, hvor dine blokeringer stammer fra, og jeg hjælper dig med at forløse gamle mønstre og oplevelser, som har sat sig i dit system.
Jeg har de sidste år arbejdet med stamcelle-healing i en form, som jeg selv har udviklet. Det er en ret effektiv healingsmetode, som virkelig gør en forskel.
